De fleste af os ved hvordan mønter bevæger sig i stimer under vandet. Ja, det er vel, supplerer vi med når samtalen udvikler sig og vi slapper af med hinanden, flirter lidt, men bare for bekræftelsens og kærlighedens og mulighedernes skyld, og drikker hvidvin tilbagelænet på en sti i Rom hvor de halvstore fugle sidder i træerne, en af grundene til at undervandsbåden blev opfundet. Dykkere kan blive meget, meget rige og det er der mange dykkere der har en interesse i. Hvis de fanger en enkelt mønt følger resten nemlig efter. Dykkere ender gerne deres dage på Kos i en lidt akavet stilling med blikket mod horisonten. Flankeret af mønterne som synger dæmpet. Men hvad der ikke er så mange der ved er, at møntflokkenes fælles psykiatriske grundviden er ret begrænset. Det er kun et stivnet, fattigt og ineffektivt sprog om den slags ting de kan frembyde. De er naturligvis bange for psykiatrisk grundviden for de ved, at vil man opsøge viden, skal man enten have et sted at starte eller have den i forvejen. Men de er ikke uden muligheder.
Hvornår tager vi til Kos?
„Seriøsitet blev for mig en ledetråd i livet.“
Seriøsitet.
„Of Kos.“
Så rig er du heller ikke.
„Vabel.“
