Home Non-categorized Ny bog: Nakkens matroser

Ny bog: Nakkens matroser

602

Det er en fortryllende tanke at vores nakke er opbygget af matroser. Den slags blæser benene væk under mig og så behøver jeg jo ikke tage dem på nakken for der er matroserne jo. Problemet er, hvordan alle vores hoveder alle sammen kan være på vores nakke. Bare en vits. En let joke ude fra landet. Et latterens kluk fra en amatør. Selvfølgelig. Selvfølgelig har vi kroppe. [Hvad er det for noget nonsens?! Red.] Vi har da kroppe. [Jamen det har intet med artiklens emne at gøre. Red.] Den Anden Avis har inviteret Titlens Metafor Maradjøngade til at fortælle om metaforen i titlen “Nakkens matroser”.

Filosoffen Brando Dalfrøcies har angrebet denne bog ved at købe den indbundet og rejse den op hvorefter han væltede den ved at skubbe til den.

“Selvom han havde efterladt bidemærker i den anerkender jeg ikke denne skabagtige og skabelonagtige tilgang til analysen og vurderingen af det jeg kalder titlens metafor.”

Tænk hvis vi alle sammen havde samme nakke.

“Det ville reducere antallet af matroser betragteligt.”

Hvad er en metafor egentlig?

“Det er et billede.”

Så har jeg en derhjemme.

“Ikke sådan et billede.”

Du har ikke set mit billede.

“Efter jeg har set dig i virkeligheden har jeg ikke nødvendigvis lyst til at se dig på et billede.”

Men jeg ligner John F. Kennedy. Siger nogle.

“Du ligner mere nogle end John F. Kennedy siger jeg.”

Jeg ville ønske du ville lade være med at sige sådan nogle ting.

“Se! Nu sagde du nogle igen.”

Jeg kan godt sige det igen.

“Spar mig.”

Hvad sparer du op til?

“Mig.”

Du starter med at betale mig til banken. Lad os sige det.

“Lad os sige det.”

Og så to dage efter går du i banken igen.

“Det kan man ikke.”

Hvorfor ikke?

“Da er det den 15. april.”

Hvad sker der den 15. april?

“Å, det er ved at være to år siden.”

Har du glemt det. Har du så også glemt den 18. marts 1902.

“Dengang var jeg slet ikke født.”

Det er det jeg mener. Du kan ikke huske noget fra dengang overhovedet. Ikke engang alle vindmøllerne.

“Jeg kan kun huske to af dem.”

Begge to?

“Næsten begge to.”

Du må have set dem efterfølgende.

“Desværre. Havde de meget med 1902 at gøre?”

Det er op til den enkelte.

“Den enkelte har rigeligt oppe på hylden.”

Har du set mine tidligere briller?

“Du kan se dem ved hjælp af dine nuværende.”

Du er en guttermand.

“Jeg har mit at slås med.”

Men jeg står fast på, at du er en guttermand.

“Du står også på min aflagte skjorte.”

Jeg står fast på, at du er en guttermand.

“Nej, for inde i min aflagte skjorte er et tidsindstillet penalhus.”

Hihi. Det kilder!

Previous articleFire saxofoner smeltet
Next articleNy bog: “Leopold!”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.