Det er en fortryllende tanke at vores nakke er opbygget af matroser. Den slags blæser benene væk under mig og så behøver jeg jo ikke tage dem på nakken for der er matroserne jo. Problemet er, hvordan alle vores hoveder alle sammen kan være på vores nakke. Bare en vits. En let joke ude fra landet. Et latterens kluk fra en amatør. Selvfølgelig. Selvfølgelig har vi kroppe. [Hvad er det for noget nonsens?! Red.] Vi har da kroppe. [Jamen det har intet med artiklens emne at gøre. Red.] Den Anden Avis har inviteret Titlens Metafor Maradjøngade til at fortælle om metaforen i titlen “Nakkens matroser”.
Filosoffen Brando Dalfrøcies har angrebet denne bog ved at købe den indbundet og rejse den op hvorefter han væltede den ved at skubbe til den.
“Selvom han havde efterladt bidemærker i den anerkender jeg ikke denne skabagtige og skabelonagtige tilgang til analysen og vurderingen af det jeg kalder titlens metafor.”
Tænk hvis vi alle sammen havde samme nakke.
“Det ville reducere antallet af matroser betragteligt.”
Hvad er en metafor egentlig?
“Det er et billede.”
Så har jeg en derhjemme.
“Ikke sådan et billede.”
Du har ikke set mit billede.
“Efter jeg har set dig i virkeligheden har jeg ikke nødvendigvis lyst til at se dig på et billede.”
Men jeg ligner John F. Kennedy. Siger nogle.
“Du ligner mere nogle end John F. Kennedy siger jeg.”
Jeg ville ønske du ville lade være med at sige sådan nogle ting.
“Se! Nu sagde du nogle igen.”
Jeg kan godt sige det igen.
“Spar mig.”
Hvad sparer du op til?
“Mig.”
Du starter med at betale mig til banken. Lad os sige det.
“Lad os sige det.”
Og så to dage efter går du i banken igen.
“Det kan man ikke.”
Hvorfor ikke?
“Da er det den 15. april.”
Hvad sker der den 15. april?
“Å, det er ved at være to år siden.”
Har du glemt det. Har du så også glemt den 18. marts 1902.
“Dengang var jeg slet ikke født.”
Det er det jeg mener. Du kan ikke huske noget fra dengang overhovedet. Ikke engang alle vindmøllerne.
“Jeg kan kun huske to af dem.”
Begge to?
“Næsten begge to.”
Du må have set dem efterfølgende.
“Desværre. Havde de meget med 1902 at gøre?”
Det er op til den enkelte.
“Den enkelte har rigeligt oppe på hylden.”
Har du set mine tidligere briller?
“Du kan se dem ved hjælp af dine nuværende.”
Du er en guttermand.
“Jeg har mit at slås med.”
Men jeg står fast på, at du er en guttermand.
“Du står også på min aflagte skjorte.”
Jeg står fast på, at du er en guttermand.
“Nej, for inde i min aflagte skjorte er et tidsindstillet penalhus.”
Hihi. Det kilder!
