Bent O’Kryper startede trenden, der nu har sat sig fast i danskerne og gjort os mere glade. Alligevel kan det føles overvældende at blive spurgt om man kan hjælpe hinanden. Særligt, måske på grund af den lidt sære verden Bent O’Kryper har.
Bent O’Kryper, man kan sige at en grundsten i dit verdensbillede og et udsagn der meget ofte gentages i dit manifest er at ”kristne mennesker er nogle meget fine herrer”.
”Kristne mennesker er nogle meget fine herrer, ja!”
Også hvis der er tale om kvinder?
”Ja!”
Hvordan kan kvinder være herrer?
”De tager et lille overskæg på og så beder de om ligeløn!”
Ok. Tilbage til udgangspunktet. Hvordan kommer du frem til at kristne er ”fine herrer”? Kristus er vel kommet primært for de fortabte og vel ikke for de frelste og vel slet ikke for de ”fine herrer”. Ja, jeg føler mig helt tåbelig. Hvad mener du egentlig med fine herrer? Tager du gas på os alle sammen?
”Nej. Fine herrer er ligesom også lidt fortabte. Vi vil altid noget lidt urealistisk.”
Hvad svarer du hvis folk svarer nej til om du kan hjælpe dem?
”Jeg svarer: Så er der ingen mennesker der kan hjælpe dig, for jeg er utrolig klog.”
En anden hovedpille i dit lidt tåbelige forfatterskab er at du vil ”smugle Gud tilbage ind i det offentlige rum gennem tilråb”. Er det ikke lidt vanvittigt?
”Jeg synes tilråbet er en bortglemt guldgrube af sproglige kategorier og sociale muligheder.”
Bortglemt? Der har vel aldrig været en kultur hvor religiøst betonede tilråb blev anset for almindelige eller socialt acceptable?
”Så har du aldrig læst noget som helst historie.”
Din idé handlede oprindelig om at stille sig op i supermarkedet og spørge om man kan hjælpe hinanden. Det med de fine herrer og det med religiøse tilråb, hvornår kom det ind i billedet?
”Det var de fine herrer der kom først. Og så kom de religiøse tilråb. Det var først på tredjepladsen det kom ind det med at hjælpe hinanden.”
