Home Non-categorized “Og da du er nået til det sidste punktum sker der noget...

“Og da du er nået til det sidste punktum sker der noget af ret privat karakter…?”

907

»Jeg måtte som historiker og i kraft af min væren historiker droppe historiefaget fordi jeg forsøgte og havde sat mig for at få et overblik over den samlede og individuelle dygtighed hos Christian den fjerdes børn.«

Var du ikke andre ting?

»Jeg var korsvej.«

Det kan man ikke bruge til så meget.

»Man kan i hvert fald ikke tjene penge på det.«

For at opsummere noget der allerede fremstår i kortform og derfor ikke behøver at blive opsummeret: De var dygtige de børb. Børn, undskyld.

»De var brand dygtige.«

De var i hvert fald gode til at beslutte sig?

»Lige præcis. Haha. Du ved næsten lige så meget om Christian den fjerde som mig.«

De var vel også gode til det man gør før man som et klogt menneske beslutter sig?

»Tænke?«

Jeg tænker på dem der ligesom overvejer mulighederne?

»Jeg tænker præcis på de samme.«

Hvor er det et fascinerende interview vi er ved at lave.

»Vi behøver næsten ikke at tænke.«

Det flyder fra os.

»Men jeg lærer kort og godt Christian den fjerde at kende. Tilsidst kendte jeg ham så godt at jeg nærmest stod over for ham.«

Ok. Det. Lyder så lidt eerie.

»Det er netop det det gør. Denne modsætningsfulde, mægtige, mimrende monark.«

Du læser dernæst om hans børn og et af dem er Corfitz Ulfeldt.

»Nej. Corfitz Ulfeldt bliver gift med en af kongens døtre og bliver senere en af danmarkshistoriens største landsforræddere.«

Nej. Corfitz var kong Christian den fjerdes lovformelige søn.

»Nej det var han så ikke. Husk på jeg har studeret emnet. Det er derfor jeg medvirker i dit interview.«

Haha. Nå ja. Det har du ret i. Det glemte jeg. Men hvor langt kommer du med studierne af Christian den fjerdes børn før deres beslutsomme målrettethed tager pippet fra dig?

»Jeg læser en sætning der er en kilometer lang om ham der hedder Gustav. Sætningen ligger på daværende tidspunkt som en papirstrimmel langs en landevej.«

Og da du er nået til det sidste punktum sker der noget af ret privat karakter.

»Ja. Jeg boller.«

Lige nu?

»Nej.«

Nå. Jeg synes du pillede ved dine tasker.

»Slet ikke. Jeg pillede bare ved mine kønsdele.«

Det var også det jeg mente.

Previous article»Hør engang. De her Den Lille Prins agtige samtaler keder mig ærlig talt. De kan trække ud i det uendelige.«
Next articleMoralsk fyrtårn får flot fjerdeplads i knipsekonkurrence
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)