“Det er da nært at være psykiater. Forstand på sjælen. Så kan man hele tiden foretage en teleologisk suspension af det etiske. En ophævelse af moralen til fordel for hvad man oplever som Guds bud.”
Hvad betyder sunde grænser for dig?
“At have et nært samarbejde med Gud. At smugle Gud ind i sammenhængen i en lille båd ligesom dengang jøderne blev smuglet over Øresund.”
Kan man godt smugle Gud?
“Man kan godt smugle Gud. Lægge ham i en fiskekasse og sige han skal være helt stille indtil fløjten lyder og vi er i Sverige.”
Men er Gud ikke en treenighed?
“Her må du forstå sagen fra psykiaterens synsvinkel. Gud er en diskret totalløsning som man kan samarbejde med.”
Hvad er en engel så?
“Øh. Noget der flakser.”
Engle flakser ikke. Engle synger og er glade og bringer glædelige budskaber. Angelos. Budbringer.
“Jo, men de flakser med vingerne.”
De flakser ikke.
“Jo.”
Nej.
“Jo.”
Flagermus flakser.
“Engle er så kaffebordsbog agtige. Man må gå lige til sagen som psykiater og være diskret samarbejdende med Gud mens patienten taler.”
Men så kan man jo ikke høre hvad patienten siger.
“Man har to ører.”
Sandt nok.
“Tre ører, faktisk.”
Tre?
“To bananer. Tre ører. Det indre øre.”
Bolcher?
“100 gram for 30 kroner. Et røverkøb. Spørg efter Ulla.”
Det er skumring. Olof Lotoprins har sat mig stævne ved kajen. Med sig bærer han en fiskekasse som han har stoppet Gud ned i. Gud er musestille. Vi stævner ud på Sundet.
Jeg sidder ved den lave ræling og lytter til motorens gunk-gunk-gunk. Det er en på alle måder charmerende tur. Vi møder et passagerskib som tager sig ud som en mindre færge. Skikkelserne i den kraftigt lysende salon danser og morer sig højlydt bag panoramavinduerne. Der flyder en mængde æg, guirlander og avisbåde i vandet rundt om skibet.
Salman Rushdie dukker frem på dækket og forhører sig om vores anliggende. Vi sætter ham ind i sagen som de ærlige mennesker vi er.
“I behøver ikke bringe Gud til Sverige i en fiskekasse. De har masser af Gud i Sverige.”
Den videre samtale med den store forfatter får os til at beslutte at vende skuden og tage venligt afsked med Salman Rushdie. Han råber efter os.
“Vent. Jeg kunne godt trænge til en enkelt Gud.”
Vi sejler hen ved siden af skibet og byder ham kassen og han tager en enkelt Gud. Så vinker han mens vores veje skilles i nattetågen.
