Traditionen med de persiske julebreve indeholdende forskellige forvrøvlede tekster, kan spores helt tilbage til det 3. århundrede i den stormægtige persiske høvding Krabuts storhedstid. Gennem årene er der blevet givet mange mere eller mindre umulige bud på årsagen til, og betydningen af, det uigennemtrængeligt forvrøvlede indhold. Hvor om alting er lever traditionen videre i bedste velgående. Og i dag skal vi, som sagt i indledningen (der desværre er faldet ud af nærværende eksemplar af det forvrøvlede julebrev) besøge den navnkundige, omend ikke persiske, julebrevsskriver Morten Hjerl-Hansen.
Jansson; over til dig. Du står på torvet i Stubberup og holder i dine bævende hænder resterne af alle tiders mest forvrøvlede julebrev. Græd ikke Jansson (vi er jo live). Men sig mig, så du gerningsmanden, den formastelige som rev brevet itu? Inden du nåede at læse dets, utvivlsomt forvrøvlede, indhold.
Jansson her; ja, øh, tilbage til studiet, jeg kan alligevel ikke persisk.
Tolkning 1: Denne tekst minder om et forvirret tv-klip. Den ligger i rummet mellem videotransmission og tekstreportage.
Humorstue |
---|
Den ligger i rummet mellem tekstapanage. |