“Jeg har altid syntes det var frygtelig tamt og pinligt ikke at lave kunst. Virginia Woolf statuerer et eller andet med sit liv omkring det, som jeg har respekt for. Men det handler om benovelse. At udtrykke den benovelse som yinyanger sammen med den noget anderledes taknemmelighed over livet. Mange har et børgeliv som de selvsagt ikke er taknemmelige for og det kan jeg godt forstå, men benovede er de stadigvæk og det er der heller ikke noget at sige til. Det er da fantastisk at se et eller andet man er begejstret for. Man skal bare lige huske at udtrykke det også. Man deler ikke sin glæde ved at smile smile i det uendelige. Jeg er hunderæd for smilehoveder. De mangler den der anden maske.”
