Home Non-categorized Radiopostkort: Sådan bliver du en verdensberømt forfatter i Danmark: Tre spontane tekstlæsninger...

Radiopostkort: Sådan bliver du en verdensberømt forfatter i Danmark: Tre spontane tekstlæsninger fra The Other Newspaper, hvor Morten læser og fortolker sig selv

933

Hej derude! Hvem er du? Det fik jeg ikke svar på. Men det er fordi det er radio. Det jeg vil sige er, at det ville glæde mig hvis der sad nogen derude der var mig. Det ville ikke alene vække en genkendelsens glæde for mig personligt når vi en dag mødes, men tillige ville jeg være sikker på at vi havde en masse at tale om. Vi kunne gejle hinanden op. Ikke bare det. Inspirere hinanden. For du sidder med garanti i en anden livssituation, har andre vaner, omgås andre mennesker og det alt sammen er godt fordi du er mig. Jeg kan begå mig derude. Du er: Farmand, ægtemand, forfatter, udgiver, oversætter, læser, psykoseoverlever, aristokrat, politisk aktiv på venstrefløjen, hustruforsørget, humorist, motionist, psykiatribruger, troende med mottoet ”Sorg er det mest komplekse i livet”. Tidligere student, programmør og syngende tjener. Det er lige mig!

Der er en forskel mellem dig og mig, for du er på Facebook. Det er ikke lige mig. Det er jeg holdt op med for mange år siden, men det skal ikke skille os ad. Jeg ved at du er mig og det er tilstrækkeligt til at jeg godt kan lide dig. Vi burde bruge mere tid sammen!

Det første jeg synes vi skal gøre er, at læse nogle af vores tekster sammen. Vi nøjes med tre stykker.

Tre tekstlæsninger fra uudvalgte artikler:


Planlagde og arrangerede krydderurtefestival på en halv time [23. maj 2016]

Du er rigtig gået til urterne.

“Med internettet og de rigtige kontakter kan du lave sådan noget med et pennestrøg.”

Men du er kommet mig i forkøbet.

“KrydderURT bliver en realitet i august.”

Jeg glæder mig til at smage på varerne.

“Vi glæder os til at byde dig velkommen.”

Vi?

“Ja, mig og mig.”

Findes du i flere udgaver?

“Jeg giver for to og tager for en. Hvorfor skulle jeg så ikke kalde mig selv Pegoto?”

Du burde hedde Pegoto. Du burde faktisk hedde Yihatsu.

“Pegoto betyder ham med de fire arme, eller ham med de fem hænder.”

Yihatsu betyder ham der er usædvanlig.

“Jeg gik som en naturlig ting ud fra, at jeg var den eneste af os to, der beherskede fjernøstlige sprog.”

Din Pikker!

“Hov! Hvad silen kalder du mig det for?! Hør, hvad betyder Pikker?”

Det er noget jeg har læst mig til.

“Du har læst dig til et ord, der ikke findes.”

Pikker bum bum.


Kriminelle Janus: ”Hvorfor summer en gryde med næsten kogende vand og hvor kommer boblerne fra?” [22. maj 2017]

Professor Enok Bavlert svarer:

”Nu er jeg psykolog og ikke fysiker, men jeg kan da godt forsøge at svare fordi du er kriminel. Grydens summen er underlig. Følelsesmæssigt bliver jeg alert hver gang en gryde kommer i kog. Lidt ligesom regnvejr gør os alerte. ”Nu regner det!” ”Nu koger vandet!” Dejlige oplevelser der gør os muntre og glade. Vand der næsten koger kan godt få gryden til at koge. Summe, undskyld. Jeg vil tro at vandet påvirker gryden med sin positivitet. Men jeg aner ikke hvorfor denne summen ophører idet vandet kommer i kog. Det er unaturligt synes jeg. Du kan sagtens tillade dig at spørge ind til det. Spørg gryden, når den er kold og står på køkkenbordet fyldt med lunkent mosevand. Brug en tevarmer.”


Memoirer fra dengang jeg var kattertyve [4. februar 2018]

1.

På skibsdækket foran den ældre dame ligger to vifter. Der skal indyndes. I stedet for at passiare spiller jeg den fraværende person. Jeg gætter på at der er tale om en yngre kvinde og bevæger mig yndefuldt. Jeg gætter på Chanel No 5 og sprøjter lidt på. Så kysser jeg den gamles kind. Hun slår mig oven i hovedet med viften. Vi bliver hurtigt venner, idet hun fejlagtigt tror at jeg er Studsemagle fra bladene. En yngre kvinde kravler besværet op over rælingen. Hun er så betagende at jeg slår hende oven i hovedet med en græskarstilk og dernæst en gulerod. Lidt fallisk fra inderlommen. Den ældre har sit liv at tage vare på, må jeg lige love for. Alting er hendes helbred. Alting er hendes død. Så nogengange da. Men skuet er et optrin. Så betagende. Den nøgne kvinde. Den ældre kvinde. Mig i shorts. Hvordan skal det hele ende? Den yngre kvinde taler som dansk litteratur. Den ældre er mere begavet. Jeg er kommet på det forkerte skib.

2.

Benson er tidligere kaptajn der gennem en række småfejl er blevet degraderet helt ned til kahytsdreng. Mens han ror fortæller han om dengang han lagde et æble på et søkort så styrmanden lavede en katastrofal undvigemanøvre fordi han troede de var ved at sejle ind i et æble.

3.

Jeg ligger på ryggen i et fladt land. Solen driller lidt.

Previous articleBeta og Clausen
Next articleAvancerede Jim: ”Det tager 16 år at vænne sig til mig. Da jeg har levet i 48 år, har jeg vænnet mig til mig tre gange, hvilket er en gang for meget. Den midterste var lige i overkanten”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)