Home Non-categorized Sange fra en, i drømme, afblæst skilsmisse: 32. sang

Sange fra en, i drømme, afblæst skilsmisse: 32. sang

82

Tidsånden byder i høj grad intellektuelle at være pæne mennesker. Det koster meget energi at begå karaktermord på intellektuelle. Da jeg var gift i 10 år kunne jeg simpelthen ikke. Først i min frustrerede, bitre eremittilværelse har jeg fundet kræfter til at svinge øksen over magtfuldkomne blærerøve. Jeg kan selv være en magtfuldkommen blærerøv, men jeg nægter at sørge over det offentligt. Det vil jeg hermed prale med at jeg nægter høhø.

Ondskab. Hvad nu hvis der eksisterede et ”alternativt dannelsesideal” i forhold til hvordan en blogger bør opføre sig i forhold til de lidt kedeligere ting i tilværelsen, herunder had og ondskab?

Paulus. Paulus er unuanceret når han skriver om at tungetale og profetiske evner ”skal forgå”. Det kan i hvert fald tolkes som en instruktion om at man skal klappe i hvis man kan noget med sproget. Han burde have slået op i Bibelen høhø.

Nuvel. Må disse artikler om kærlighed bringe fred og glæde hos alle der læser dem. Må de forhindre skilsmisser, for de er dog frygtelige.

Om det mest berømte samarbejde der overhovedet hihi eksisterer

Jeg kan ikke samarbejde med hende med mindre de dybdepsykologiske forhindringer artikuleres imellem hende og mig. Vi bliver nødt til at få hjælp af en terapeut. Et fælles sprog er forudsætningen for god forståelse.

Det skal aldrig være den troløse, den der tror at kærlighed hører op eller er som en brik i et spil, der beslutter sådanne ting. Det skal være den tro. Det er mig.

Man kan ikke ”medregne” eller ”ignorere” dybdepsykologiske ting, som har afgørende betydning for samspillet mellem to mennesker, med ”ordentlighed” og ”god opførsel”.

Hun tror ikke hun har kærligheden til mig. Det har hun da.

Hvis jeg skal leve mig ind i hendes situation tror jeg hun frygter følelsesmæssig forvirring mere end jeg gør. Jeg tror, ikke desto mindre, der kan komme en smuk kærlighed til hendes nye kæreste ud af det. Kærlighed har det med at blomstre og leve sit eget pragtfulde liv uanset om den udgår fra forelskelse, forhastede beslutninger, endda angst, fortvivlelse eller psykisk armod eller alle ni ting, ni ting?, samtidig. Men jeg tror stadig hun elsker mig højere end ham.

[Kapitel 33] [Oversigt]






(De fleste artikler på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)