Home Non-categorized Sange fra en, i drømme, afblæst skilsmisse: 41. sang

Sange fra en, i drømme, afblæst skilsmisse: 41. sang

42

Hvad er det modsatte af en skilsmisse?

”Et fiftermål.”

Hihi. Du sagde fiftermål.

”Øh.”

Hvad er det modsatte af et fiftermål?

”En giftmis?”

Nu har du ligget i skilsmisse i et halvt år og må have gjort dig visse tanker om hvad en skilsmisse er?

”Ja.”

Bingeling! Her kommer det! Hvad er en skilsmisse?

”En skilsmisse er et potpourri af død som ofte skal omrøres.”

Omrøres? Et potpourri? Død?

”Et potpourri skal omrøres. Det må du endelig huske hvis du skulle rende ind i et.”

Døden?

”Et potpourri bestående af dæmoner, stivhed og smerte må nødvendigvis omrøres! Ellers bliver dæmonerne, stivheden og smerten uskelnelige fra hinanden og stivheden sejrer. Jeg holder meget af dæmoner, men stivnede dæmoner bryder jeg mig ikke om. Det er da synd for dem.”

Hvad med smerten? Stivnet smerte kan man da knække midt over og smide bort. Øh. Smuldre. Noget.

”Du har ikke forstand på livet din tamp!”

Hihi.

”Hvorfor griner du?”

Du sagde hihi tamp. Hihi.

”Tamp! Donald Tamp! Men hør nu. Tiden læger alle sår. Ingen smerte varer ved. Smerte forgår. Hallo! Det er banale indsigter om smerte og tid, dit fjols! Stivheden, derimod, uha!, forgår ikke med tiden. Rigor mortis du! Det er derfor mange fraskilte bliver lange i ansigtet.”

Noget inden i hende ønsker at du dør.

”Hahaha.”

Som i: død og borte du.

”Utvivlsomt. Hø!”

Hvad savner du allermest fra dengang I var sammen?

”At gøre et eller andet som jeg ikke helt synes var mig, altså noget jeg mente var nærmest banalt, jeg er jo slet ikke banal høhø, det er der ingen der er, men et eller andet som hun syntes var mandesexet og som dermed fik hende til at le.”

Det er længe siden.

”Ja.”

Et år.

”Et år.”

Det har været hårdt for dig.

”Ja.”

Det har været hårdt for hende.

”Ja.”

Du savner at være banal sammen med hende og få hende til at grine med bitte små tossede virkemidler?

”Ja.”

Manipulation.

”Hihi.”

Forførelseskunst.

”Ja.”

Den lille uskyldige forstillelse som har så stor betydning, når man er nyforelskede.

”Ja.”

Nærheden, fysisk og sjæleligt.

”Ja.”

Kroppenes møde.

”Ja.”

Forelskelsen der efterhånden bliver til kærlighed.

”Ja.”

Tilliden der vokser og når op til skyerne.

”Ja.”

Udvekslinger af små kys i det daglige.

”Hold så op! Jeg kan ikke tage det!”

Orangutanger der sidder trygt og spiser appelsiner.

”Ja.”

Forelskelsesforførelseskunst.

”Ja.”

Du har altid været forelsket i hende, Morten.

”Ja.”

Og hun siger at hendes romantiske kærlighed til dig er… du ved… død.

”Pyt!”

Det er kærligheden der er det vigtigste.

”Ja.”

Men du må jo prøve at forstå hende.

”Det kan jeg ikke. Ikke rigtig. Jeg kan ikke forstå at hun lægger så stor vægt på den romantiske kærlighed. Det fylder mig med kunstnerisk væmmelse.”

Kunstnerisk væmmelse?

”Hahaha.”

Hvad er kærlighed?

”For mig?”

For dig.

”Ja. I min barndom kom kærligheden, i dens mest håndgribelige form, jo fra noget der hedder Næstved. Jeg troede alle i landet kendte min Farmor Gerda. Farfar sendte slikpakker med en hjemmelavet tryksag som hed Ugens Vrøvl. Jeg tror jeg har et idealiseret forhold til kærlighed. Man skal sætte sig i et gammeldags, stinkende tog og skifte til et andet gammeldags, stinkende tog på Københavns Hovedbanegård for at nå frem til kærligheden.”

Hvorfor skulle hun vælge dig en gang til?

”Hvis jeg nu gjorde et eller andet banalt som ikke rigtig er mig, men som fik hende til at le.”

Såsom at skrive The Other Newspaper?

”Hihi.”

Kæmp for alt som du har kært, dø om så det gælder. Så er livet ej så svært, døden ikke heller.

”Nemlig.”

Du mindede mig altså lige om ham Kierkegaard der står i midten af alle de der ting på den tegning dér.

”Ja. Hæhæ. Jeg kender den godt. Du har ret. Jeg forstår godt hvad du mener, men det er ahøm min ret og pligt som åndsarbejder at samle frem for at skille. At samle noget sammen der for andre bare er en bunke halvrådne blade som vinden bevæger rundt på et ligegyldigt sted i en upåagtet museumshave.”

Vent…

”Vent?”

Jeg ser billedet for mig. Lad mig se indad og beskrive hvad jeg ser, foruden bunken med blade.

”Fortæl endelig. Det er totalt uden for emnet, men jeg vil blive glad for at høre hvad du ser. Hvad ser du?”

Vent. Nå. Jeg så bare et dødt dyr der lå i den bunke blade du talte om.

”Det døde dyr fuldender mit billede. Tak. Et dødt dyr i mit billede betyder: Når vi dør, dør vi på en anden måde end et dyr.”

Hvad siger samfundet om samlsmisser?

”Samlsmisser?”

Afblæste skilsmisser.

”Jeg ved det ikke.”

Hvad siger Søren Ulrik Thomsen?

”Søren Ulrik Thomsen?”

Ja.

”Jeg synes ikke Søren Ulrik Thomsen afdramatiser de vanskelige ting mennesker imellem.”

De vanskelige ting mennesker imellem?

”Stivheden.”

Stivheden igen. Jeg tror nu det er dæmonerne og smerten der suger livet ud af kærligheden.

”Dit fæ! Det er stivheden! Stivheden som er det modsatte af det levende ord. Sagt anderledes: Søren Ulrik Thomsens forfatterskab kan ikke bruges til at afblæse skilsmisser. Det kan mit. Måske. Han kan styrke og kultivere den indre og ydre dialog, men ikke på en sådan måde at de fortærende stivheder der opstår i en skilsmisse afdramatiseres. Der er ikke en reel orientering imod noget som helst hinanden hos Søren Ulrik Thomsen.”

[Kapitel 42] [Oversigt]






(De fleste artikler på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)