Home Non-categorized Sange fra en, i drømme, afblæst skilsmisse: 44. sang

Sange fra en, i drømme, afblæst skilsmisse: 44. sang

66

Lige nu har jeg det som om jeg har vænnet mig til at hun og jeg er skilt. En ny fornemmelse der måske peger i retning af en anden kvinde for mig. Hvilken? Bjikow Blæst nede fra Pomba? Bissi Præluda oppe fra Lubuk? Men jeg ved med mig selv at når jeg læser disse ”Sange fra en, i drømme, afblæst skilsmisse” igen, og dem er der efterhånden 43 af, vil mit hjerte igen tilhøre hende. Jeg er et meget nysgerrigt menneske og kærligheden til mit livs kærlighed har så mange aspekter og så meget liv inden i sig inden i mig. Jeg vil gerne have at min datter engang siger om mig: ”Han holdt aldrig op med at drømme om at få Mor tilbage.” Jeg vil nemlig gerne have at min datter tror på kærligheden til den eneste ene og til sit eget livs kærlighed. Alt andet virker lidt skørt. Ikke på grund af troskabløfter, ægteskabsløfter eller vægtløfter, men på grund af troskab overfor kærligheden. Og sådan noget som kærlighed på trods. Af alting. Alting. Jeg kan ikke give dig noget smukkere og sandere udsagn om din Far, mit barn: ”Han holdt aldrig op med at drømme om at få Mor tilbage.” Jeg håber du vil forstå udsagnets skønhed og sandhed. At det viser et meget vigtigt aspekt af mig, min menneskelighed og min personlighed og indstilling til tingene. ”Han holdt aldrig op med at drømme om at få Mor tilbage.”

Hvordan mon det føles, som kvinde, at blive elsket på den måde igennem mange, mange år? Jeg ved det ikke.

[Kapitel 45] [Oversigt]






(De fleste artikler på The Other Newspaper er fiktive. Formålet med The Other Newspaper er at give offentligheden en ny, urovækkende og humoristisk spejling af den måde vi konsumerer nyheder på traditionelle medier og opslag på de sociale som får modtageren til at sætte spørgmålstegn ved om verden har brug for forandring og om man kan leve på nettet.)

Previous articleSange fra en, i drømme, afblæst skilsmisse: 43. sang
Next articleSange fra en, i drømme, afblæst skilsmisse: 45. sang
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.