Sørgmand Sørgemand, du er en af dem der sørger over at der er så mange singler.
”Ja, det synes jeg ligesom mit navn indikerer.”
Ja, du har taget navneforandring.
Det ved jeg.
Men hvis du selv er gift, hvorfor så sørge over andres noget selvcentrerede civilstatus?
”Jeg er gift med fire oddere.”
Det er løgn.
”Det var bare en form for vits.”
Det var ikke sjovt Sørgmand. Jeg var lige ved at blive vildledt i mit interview.
”Jeg troede det var mit.”
Det er som man ser det. Sørgmand, hvad tænker du om alle de singler?
”Jeg synes det er af mindre betydning hvad jeg tænker. Det er mere interessant hvad jeg, ud fra hvad jeg tænker, vælger at sige eller skrive på en struktureret, reflekteret og, efter moden overvejelse og gerne en periode hvor jeg er beskæftiget med andre ting, en af mig godkendt måde.”
Hvorfor?
”Fordi så kommer mit ego ligesom ind over.”
Lækkert. Men jeg er mere interesseret i at høre hvad du tænker.
”Jamen jeg sidder og er optaget af at gøre mit bedste i interviewet.”
Men fortæl nu noget om hvorfor du synes det er sørgeligt. Kan du fortælle lidt om det?
”Jeg ved det ikke. Folk bliver så mærkelige af at gå rundt alene.”
Mærkelige.
”Ja.”
Sære? Ligesom lygtemænd med mus under fødderne der bærer dem i forskellige retninger?
„Ja og så en halv tændstiksæske som hat.“
Hvad med lidt murmelstøv ind over?
„Jo. Øh. Jeg har vist glemt at fortælle dig at jeg er single.“
Øhh. (Ups!) Murmelstøvet dropper vi da bare. (For dælen da, det var pinligt!)
