Selvet er ligesom M. C. Eschers tegninger, men med skilte. Ikke Lewis Carroll skilte: ”Op er til højre!” Men nærmere selvmodsigende og uforenelige eksistentielle positioner. Meget mere som NLP. Betydningskomplekser der er væsentlige for personens forhold til verden, herunder sig selv.
Jeg *hader* mennesker der tror at de er åbne og som ikke forstå de her skitserede betingelser for åbenhed: At man er lukket, selvmodsigende og ikke sjældent plaprende. Hvis man kan være lukket-åben, selvmodsigende, NLP tosset og plaprende *uden* at køre sig selv af, så begynder personen at interessere mig.
Eller, jeg vil ikke sige jeg hader dem, men jeg holder mig væk fra dem, for de smadrer løs på folk som jeg der på en eller anden måde ikke lader mig rokke i min strukturerede forvirring omkring de NLP komplekser af ting-jeg-gerne-vil-sige og ting-jeg-gerne-vil-personificere samlet.
