Thorvald Stauning kom fra et arbejderhjem præget af arbejdsløshed, sygdom og hyppig flytning.
“Lige de informationer gør så, at jeg har meget svært ved at se en selfie tage form. Alene ordene sygdom og arbejdsløshed har intet med en frisk og frejdig selfie at gøre.”
Årh, kom nu! En arbejdsløs sygdomsselfie hvor man taler riiigtig langsomt, ligesom folk der aldrig før havde set sig selv på video eller fjernsyn dengang i før-selfie-alderen! Mumle! Mumle! Mumle!
“Luk nu røven din abe! Du lyder som en af de der talkshowværter der kun har deres egen røv i hovedet!”
Haha. Godt så! Dernæst kom han i lære som cigarsorterer og fulgte samtidig aftenundervisning i tysk og bogholderi.
“Se, nu begynder der at ske noget!”
Det kan godt være, du ved hvordan det er at være historiker, men jeg ved tilfældigvis hvordan det er, at have dametække og jeg ved tilfældigvis også at Stauning var ellevild med damer.
“Jeg er egentlig røv ligeglad med om Stauning var glad for damer og om damer er bindegale med dig, men angiveligt var han temmelig ustyrlig og vild i varmen og hed i buksen på det punkt.”
Var medlem af Zahleregeringen med Venstre og Konservative.
“God ide! Venstre, Konservative og Socialdemokratiet! Knald god idé til 2020! Hvorfor er det kun mig der kan se det?”
Stauning udviste tålmodighed og taktisk overblik under påskekrisen i marts 1920.
“Udnævnte en af verdens første kvindelige ministre i 1924.”
Og så kommer de: Trediverne. Trediverne var benhårde med høje arbejdsløshedstal og store vanskeligheder for landbruget. Alligevel lykkedes det Stauning, sammen med Venstre, at indgå det som kom til at hedde Kanslergadeforliget, en kæmpe socialreform, som sikrede stabiliteten i det danske samfund. Det var i 1933. Ved valget i 1935 fik Socialdemokraterne 46 procent af stemmerne. Det var dengang slogannet var Stauning eller kaos.
I stedet for nytteløs oprustning skulle socialreformen af 1933, altså Kanslergadeforliget, sikre en form for velfærd for arbejderne og være med til at hindre at arbejderne sluttede sig til totalitære ideologier som kommunisme og nazisme.
“Kanslergadeforliget var Staunings politiske mesterstykke.”
Hverken en stor taler eller en stor skribent, men landefader fordi han i enestående grad var ét med den bevægelse, han ledede i en menneskealder.
“Korrekt! Så rigtigt spottet!”
Hold kæft, hvor er vi kedelige!
“Det kan vi umuligt være!”
Alt det her har danskerne på deres rygmarv. Det kan godt være Kanslerrigsarkivet er lidt langt væk i hukommelsen, men fornemmelse for velfærdsstaten, det har vi danskere altså stadigvæk. Også selvom en Tesla er en pissegrim fætter Højben bil.
“Sikke noget bavl. Ved du hvad, luk røven om Stauning.”
