Du er ikke den mest kendte filosof, vel?
»Det er rigtig nok.«
Det har du erkendt eller hvad?
»Alt andet ville nok ikke være det mest realistiske.«
Med dig selv?
»Ja. Siden du spørger.«
Men alligevel kan man sige at du stadig forsøger at få dig et navn?
»Ja. Jeg har i hvert fald lavet en populærfilosofisk teori.«
Og teorien består af to teoremer som du argumenterer for at enhver intellektuel bestræbelse i vor tid nødvendigvis må tage højde for. Det ene teorem er at der er sket og sker fede ting i tiden og det andet er at en masse ting er og føles permanent barokke, fx verdensrummet. Den der med verdensrummet er jeg med på for vel er det da mærkeligt at det er så stort og planeter svinger sig rundt om sole og igen om galakser men det med at der sker og er sket fede ting i tiden er sværere for mig at forstå. Hænger det sammen med, tror du, at der sidder en generende klemme fast på mit øre?
»Det kunne sagtens hænge sådan sammen. En klemme er trods alt en klemme. Den niver. Og den generer, som du siger. Det første teorem er langt vanskeligere at forstå end det andet. Det første teorem er et knosi-teorem og det andet er et ybscher-knosi-teorem. Så du har fuldkommen ret når du hævder at begge er knosi.«
Det har jeg ikke sagt.
»Men du kunne have sagt det hvis du var en bugtalerdukke.«
Det er der mange der er.
»Ja.«
Jeg kan godt forstå hvad du mener. Men skal der ikke flere teoremer til end de to?
»Det behøver du faktisk ikke.«
Jo, men jeg vil gerne have flere end dem. Jeg føler de berører to vidt forskellige dele af virkeligheden og at de ikke berører hinanden.
»Ok. Så snup et par flere.«
Men jeg er stadigvæk interesseret i hvordan hulen du kan tjene 24 kroner på det første teorem om de fede ting. Vil du ikke fortælle mig lidt mere om hvad meningen er med det første teorem og hvorfor du tror du personligt lægger så meget vægt på det?
»Hmm. Det er let at svare på for det andet teorems vedkommende. Det er, for mig i hvert fald, en relativ enkel intellektuel bevægelse jeg skal udføre for at mærke den eksistentielle og følelsesmæssige rigtighed af teorem nummer to. Jeg tror i øvrigt at teoremet svarer til det Martin Heidegger benævner kastethed, men det er en anden snak. Hvad angår det første teorem kræver det at jeg tænker på konkrete fortidige eller mere eller mindre nutidige oplevelser for at mærke rigtigheden. Det er vel noget med at blive ældre og have en fortid. Noget med at blive midaldrende og se tilbage. Det lyder lidt floskelagtigt, men faktum er vel at man ryger ind i en slags mikset, halvforvirret tilstand oftere og oftere med alderen.«
