Proust havde ifølge sagkundskaben 6-7 oplevelser med melonkerner i sit liv. Den første drejer sig om at prut slår en Proust, nå nej omvendt, Proust slår en prut med en melonkerne i. Selvom denne melonkerne har været en tur igennem både fordøjelsessystem og nervesystem fiser den lige igennem Prousts lange hvide underbukser og ned i jorden, hvor den senere bliver til en melonplante. Den anden til den sjette oplevelse går ud på at Proust fem gange, netop som han skal til at føre en skefuld is ind i munden, får en melonkerne, tabt af en fugl, på isklumpen, som derefter vikler sig så grundigt ind i klumpen at Proust skriver fire sider om det i et brev til en vis Markus Vest. Det overlades til læseren at vurdere om melonkernerne i Prousts liv fik skelsættende betydning, i det sidetallene hele bogen igennem er erstattet af opmuntrende billeder af femører.
