Der var ikke nogen der havde bedt mig være Kalle Rasmussen. Så det var en glæde da min fremtidige chef kom og sagde: »Forkert. Jeg har bedt dig være Kalle Rasmussen.« Jeg spurgte ham selvfølgelig hvornår han havde bedt mig om det, for jeg havde ikke selv lagt mærke til det. Så sagde han: »Igår da jeg lå på min pude.« Han mente den store orange pude.
