Vakkert Rupitsio er millionær og uddeler hver lørdag morgen en million kroner blandt interesserede, værdigt trængende, livsnydere, døgenigte, sorte katte, oddere, fhv. politikere og ravne på Strøget i Fabberlund. Når han er færdig går han på cafe Blak hvor han skriver et brev som han memorerer, brænder i askebægeret og derefter oplæser efter hukommelsen igennem et sort rør ind i øret på bartender Saljenbock:
“Han er umulig at nå. Med mindre man ejer en ret lang pind. For nu sidder han oppe i lysekronen som et egern der er løbet hjemmefra.”
Det er lørdag i Bez, præcis 800 kilometer fra Fabberlund. Udenfor blinker solen. Jeg sidder med mobiltelefonen i den ene hånd og en billedbog i den anden som jeg læser for min lille datter.