»Hi hi. Du sagde hold da helt… rødkål…«

»Når Krussesen havde spist aftensmad lagde han sig altid på sofaen idet han lå på munden.«

»Lå han på munden?«

»Ja. Du ved… Nogle ligger på ryggen når de ligger på sofaen. Krussesen lå på munden.«

»Men det kan man ikke. Nej, det sagde jeg ikke. Hihi.«

»Han lå på munden.«

»Støttede han med armene?«

»Aner det ikke. Det vil jeg tro.«

»Jeg synes det lyder endnu mere ubekvemt end at sove mens man står på hovedet.«

»Godt sagt! Jeg elsker moralsk rygrad!«

»Lad dog være med at sove eller hvile dig på munden Krussesen! Sådan ville jeg sige til ham!«

»Hold da helt hvidkål.«

»Hi hi. Du sagde hold da helt… rødkål…«

»Nej. Hvidkål!«

»Hvidkål.«

»Pas på! Der har vi Klemmesen!«

»Nu skal jeg saft susemig sætte ham på plads!«

»Kom vi løber!«

»Han skal lære ikke at sove på munden!«

»Men han sover ikke på munden! Det er Krussesen der sover på munden, ikke Klemmesen.«

Klemmesen: »Hvad laver I to?«

I munden på hinanden: »Øh ikke noget!«/»Øh vi prøver cykler!«

(Alle ler. Klemmesen lægger sig ned på gulvet og ler af fuld hals.)

»Hov! Du skal ikke læse regibemærkningerne højt!«

»Hvad?«

»Du sagde: ‘Alle ler. Klemmesen lægger sig ned på gulvet og ler af fuld hals.’«

»Det er da vildt! Det plejer jeg ikke. Nej hvor vildt!«