Ellen Priskorn hører med munden og skal derfor, ifølge lægens anbefaling, holde den åben når hun lytter til hvad andre har at sige. Det ser mærkværdigt ud. Da hun samtidig ser ud af ørerne skal hun dreje hovedet når hun taler med folk. Det ser også mærkværdigt ud.
»Fordelen ved disse mærkværdigheder er, at jeg lægger mærke til mange ting som overhovedet ikke har nogen betydning for hvad der foregår i samtalen. Det kan være alt lige fra en person der går forbi til en eller anden detalje ved en bygning i det fjerne. På den måde kan jeg bidrage med noget nyt.«
