Home Non-categorized Interview: Bertram Dahl

Interview: Bertram Dahl

601

Da han var dreng drømte han om at blive et sneuhyre. Anskuet metaforisk er hans drøm blevet virkelighed, i hvert fald hvis man ser på hans adgang til og uanstrengte forhold til penge og magt. Hans nye interesse er guitarspil og hvis han taler ligeså elendigt som han spiller dette musikinstrument kan jeg kun grue for interviewet. Bim bimmelim.

Bertram giver et langvarigt knus, anbringer sig midt på gulvet og lægger guitaren til kinden som var den en violin. Derpå følger en ubehjælpsom fremførsel af Brahms vuggevise, kendt fra babylegetøj med træk-op snor. Han byder på kaffe og kiks. Nu følger en svada af følelsesmæssigt uintelligente udsagn som klart udtrykker at Bertram Dahl er intet andet end en luset nihilist og kyniker. Til sidst må jeg afbryde ham med mine egne visioner for at afspore hans ydrestyrede, monomane talestrøm. Det drejer sig jo om at pleje mine venskaber. Det drejer sig jo om at jeg må bede Gud om at styrke mig i troen. Det sidste ved jeg godt hvordan man gør. Så jeg må på det bestemteste bede Bertram Dahl fortælle mig hvordan han plejer sine venskaber. Han er jo lige typen der sjældent besvarer opringninger og leger med sin skam og ensomhed som om de var interessante legekammerater. Han er lige typen der synger I have no need for friendship, friendship causes pain, med Simon and Garfunkel. Jeg lægger mine taler og min projektplan for mit nye sociale medie på nettet foran ham. Han læser. Løfter ikke blikket en eneste gang.

»Jeg finder mig ikke i det her, siger han endelig, og lader papirerne dumpe ned på sofabordet.«

Han forklarer: »Vi kynikere og nihilister vil ikke konfronteres med på en og samme tid geniale, kærlige og realiserbare projekter. Det får mig til at føle som jeg har spildt mit liv fra første færd, lige siden dengang jeg ville være et sneuhyre. Dit projekt er med andre ord så godt at jeg er ved at få mavekramper og knap kan trække vejret. Men der er en hage ved det, en alvorlig fejlantagelse, nemlig at det er for godt til denne verden.«

Jeg betragter ham med et sylespidst blik. Har han ret?

»Jeg tror du kan få det op og køre på en og kun en måde, siger han så.«

Der bliver stille i rummet omkring os. Gardinernes svajen ophører.

»Så nu skal du høre godt efter. 1. Byg det op ud fra dine egne venskaber. 2. Hav tålmodighed med dine venner. De skal have lov til at forstå det filosofiske i mediet i deres eget tempo. 3. Publicer venskabelige samtaler og reaktioner som videoer og pdf’er. Så skal folk nok begynde at bruge det lige så stille.«

Gardinerne kommer igen i bevægelse. Forvirret og opmuntret pakker jeg sammen og forlader Bertram Dahl.

Previous articleMand vasker sig under foredrag om bilers kropssprog
Next articleMos danner par livet igennem
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.