Der er en læser der spørger hvorfor han ud fra potrætfotografier fra 1900-tallets begyndelse har svært ved at forestille sig hvordan de portrætterede har set ud i virkeligheden og om det er noget med ham, han er nemlig en lidt pudsig type, men venlig og imødekommende. Det er noget med ham, med læseren, men på den gode måde. Men jeg kan godt forstå at forvirringen er enorm. I forholdsvis gamle dage fyldte man nemlig hyben i den der skulle fotograferes og omrystede ham eller hende let. Det forklarer det lidt overraskede udtryk som ofte forekommer på de tidlige fotos. Man satte også langt flere raketter op dengang. De eksploderede jo. Det fik fotografens nethinde til at smelte sammen med linsen således at den portrætterede faktisk døde et øjeblik. Derfor lå der også langt mere legetøj i forværelset dengang.