Home Non-categorized »Mennesker der uberettiget tror de kan elske, tror også de har eksem...

»Mennesker der uberettiget tror de kan elske, tror også de har eksem og er tilmed nogle værre plaprehoveder«

901

Wijfstrand lader hånden løbe igennem sit hår, ud til hårspidserne og sidder bagefter med et lidt forbavset udtryk, tilsyneladende overrasket over at hans hår ikke er længere. Han ser undrende på mig.

»Nu spørger jeg dumt. Er mit hår ikke længere?«

Wijfstrand griner. Det er tydeligt for mig, at han er en af de kanaljer der er dårlige til at elske.

»Jeg har lidt eksem. Kan man se det på mig?«

Wijfstrand fortæller mig om sine seneste oplevelser med kærligheden. En ung kvinde med 24 psykiske lidelser blev forelsket i ham.

»Hun var god til at knalde. Jeg ved det lyder dumt.«

Nej, det lyder ondt. Ikke dumt.

»Ond? Mig?«

Ja. Ond. Dig.

»Ond også dig?«

Nej, ond dig.

Samtalen er tydeligvis gået i hak. Wijfstrand nipper til sin latte. Jeg får en forbigående lyst til at vride armen om på Wijfstrand og give ham et spark. En handlekraftig ridder kunne have gjort det, en tegneseriehelt, sparket ham fordi tilværelsen tilsyneladende ikke har gjort det. Endnu. Mærkeligt nok.

Du får et besværligt liv.

»Besværligt? Mig?«

Ja.

»Besværligt også dig?«

Nej, besværligt dig.

Wijfstrand spejler sig i mig. Han afventer mine reaktioner og ser måske op til mig. Nu rejser han sig fra bordet og går ned imod søerne. Han stopper op og spidser ører. Nej, han kan trygt drikke videre. Han er meget ensom. Da vi igen sidder ved bordet har han taget en kappe med til mig.

»Fordi du er så klog.«

Jeg rødmer, takker ham og folder kappen sammen og lægger den i min taske.

Mine øjne siger:

»Du er dårlig til at elske.«

Hans øjne siger:

»Jeg ved det godt. Jeg kan ikke gøre for det.«

Mine øjne siger:

»Det gør ikke noget. Bare husk at vi betaler selv. Du skylder mig 28 kroner.«

Hans øjne siger:

»Jeg har pengene her. Kan du give tilbage på en halvtredser?«

Previous articleMundforskerens hobby
Next articleModiano: mystik, kognitiv terapi eller to små klokker?
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.