En glimrende og oplysende bog, men er hele den underliggende præmis forkert? Hvorfor skelner Maradjøngade mellem den teoretiske mulighed for at blive vækket af kanonslag på panden og bimlende klokker og raspende, lavfrekvente lyde i spektret 24-540 kHz og den praktiske, reelt ret store, sandsynlighed for at disse lyde ikke blot vækker os, men på en særdeles ublid måde river os ud af powernaps, døse og natlig søvn? Bogen giver endvidere ikke svar på mine personlige spørgsmål til eksistensen og livet. Det er synd når der er tale om en faglitterær bog som hverken bryster sig af at være en fuldendt luftspejling af Guds perfektion eller livets vidunderlighed uden Gud, dersom man er ikke-troende. Skønt bogen sine steder er regulært vanvittig eller tosset giver jeg den fem stjerner. Det har den fortjent, omend den allerede rummer både stjerner og måner og de der citroner med grøn skal som alle gerne må sutte på. En kærlig, dejlig dans med faktummer og punktummer.
