»Når en hoteltallerken er blevet vasket 24 gange i træk uden at have været snavset kommer den gamle hinkestensmand forbi og henter den.«
Børnene i skolens aula kigger interesseret på foredragsholderen. En dreng rækker fingeren op.
»Det er ligesom hjemme hos mig. Vi har en trådløs router som både mobiltelefoner og computere kører over.«
»Det er ikke det samme.«
»Ok.«
En mere fornuftig dreng rækker fingeren op.
»Hvad hvis den bare har været støvet?«
»Er støv snavs?« spørger et tredje barn.
Undertegnede journalist fra den Anden Avis undrer sig over hvorfor børnene ikke spørger ind til de to mest gådefulde problemstillinger nemlig hvem den gamle hinkestensmand er og hvordan han kan holde styr på alle verdens hoteltallerkener, men jeg bliver klar over at de godt ved at det der bliver fortalt er fantasi. Der er noget fuldkommen rørende ved at alle børnene har mindst lige så meget fantasi som foredragsholderen. Ja. Børn og voksne har lige meget fantasi.
»Sikke noget vrøvl.«
Hvad!? Hvordan kan du vide hvad jeg tænker? Jeg lægger mærke til en skolelærer der står og læser mine tanker og læser artiklen inden den er skrevet.
»Hihi.«
Foredragsholderen er gået lidt i tomgang med en meget standard fortælling om to forelskede myg der sidder på kanten af en tallerken. Udenfor brummer en gravko.
