Home Non-categorized Hvordan skal vi leve?

Hvordan skal vi leve?

1148

Vi skal leve fra dag til dag. En dag ad gangen. Det kan vi kun ved at leve som medicinmænd. Klovne, bede, proklamere. Det samme siger bonden: Det kan vi kun ved at leve som en bonde. Være taktisk, snu, arbejdsom. Det samme siger jægeren: Vi skal træne vores krop. Samleren: Vi skal lede stammen og passe børnene. Kongen: Jeg skal have styr på samlerne! Præsten: Jeg har et gladt budskab med.

Men jeg er medicinmand.

Jeg skal bære masker. Folk får intet ud af at forstå betydningen af forholdet mellem mine forskellige masker. Kun de, der selv vil være medicinmænd skal slås med det. Jeg skal være en joker-figur. Ikke i forhold til min nærmeste familie eller venner, men i forhold til stammen. Jeg skal ikke have talent, jeg skal være medicinmand. Jeg skal ikke være forfatter eller filosof, men medicinmand.

En medicinmand er noget en stamme har. Det er ikke noget et land eller et folk har.

Jeg har kæmpe friheder og jeg kan ikke fyres. For de ting jeg arbejder med er: kunst som folk fortrænger i det øjeblik de oplever den. De fortrænger den ikke fordi den er frygtelig men fordi de er ufri i forhold til den og fordi den er personligt ment.

Jeg siger: Folk skal ikke aktivt vælge kunst de fortrænger i det øjeblik de oplever den. Kunst som styrker dem i den nederste afkrog eller lønkammer i underbevidstheden og, som den eneste, kan føre os tilbage til den stammetilværelse vores gener passer til. Vi skal tilbage til stammen. Og sådan skal vi indrette vores vennekredse. Efter vennearbejdere. Efter venneroller.

Hvorfor skal vi lave kunst som folk fortrænger i det øjeblik de oplever den?

For at få dem tilbage til stammen. Det har jeg netop sagt.

Hvordan skal vi lave kunst som folk fortrænger i det øjeblik de oplever den?

Ved at udfordre med teater.

Hvordan skal vi markedsføre kunst som folk fortrænger i det øjeblik de oplever den?

Det kan vi kun gøre ved at appellere til folks humoristiske sans. Ellers vil den aldrig glide ned.

Previous articleSocialdemokratiets Tot Vædderkvist runder 50
Next articleSms mellem 19-årige
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)