Jeg kommer til at le straks da jeg ser ham. Han står og ler med en pensel. Folk omkring os ler.
Det var noget af en grinetur vi fik os.
“Ja, det var det da.”
Folk trisser stille ud, stadig smilende, enkelte med strimer af tårer nedad kinderne.
Er det dit nye maleri?
“Ja.”
Jeg prøver at gennemskue hvor meget glæde denne mand bringer til disse folk i denne landsby og majestæterne i Europa der ejer hans billeder. Det er ikke småting. Omvendt er der noget lidt klichéagtigt over hele scenen, for jeg har aldrig rigtig kunne affinde mig med kunstmaleres hang til at male.
Hvorfor har du malet det direkte på væggen og hængt en tom ramme udenom?
“Prøv og kom med!”
I det tilstødende gemak står en nøgen kvinde og poserer helt alene mens hun vasker op i en balje med den ene hånd.
Jeg forstår stadig ikke hvorfor du har anbragt en tom ramme rundt om et vægmaleri.
“Næ. Jeg forstår det heller ikke.”
