Talprofessor Ingvar Tre sunder sig efter tisseturen bag træet og vender blikket mod et pæretræ midt på marken som ikke er der.
»0 pæretræer. Læg mærke til flertalsendelsen og de smukke grene.«
Tre fortsætter sin optælling af ting der er nul af og en af.
»En sten. En.«
Talprofessoren udpeger en af de utallige levninger fra istiden som ligger strøet rundt om i landskabet hvor vi går.
»Og nu, mens vi går videre, forsvinder stenen. Ude af øje ude af sten. Et bliver til nul.«
Talprofessoren går tilbage til stenen fra før.
»Den vejer nøjagtig det samme som du og jeg hvis du smider den pebernød du bærer med dig i frakkelommen.«
Den Anden Avis’ medarbejder nikker anerkendende og fremtager pebernødden for at kaste den ind i busken. I et snuptag griber talprofessoren nødden, spiser den og gemmer sig bag et træ. Han taler med en let forandret stemme.
»100 er et imponerende tal fordi det starter med tallet et som så efterfølges af to nuller. Læg mærke til at disse to nuller har spurgt om lov først. De har udtrykkelig bedt om at være med til højre for et-tallet og om de må have to prikker, en lodret streg og en bue som et pænt lille ansigt så de kan smage hvad der foregår. Det har de dog ikke fået lov til.«
