Dette er en skabagtig bog! Køb den endelig ikke! Selvom den foregår for 100 år siden hvor markarbejdere sled forfærdeligt fra morgen til aften til en yderst ringe løn, fokuseres der i bogen alt for lidt på det jeg vil kalde social indignation og alt for meget på det jeg vil kalde surhed og gnavenhed. Det er ren tomgang og Charles Dickens uden hjerne! Da hovedpersonen, John Petersen, på et tidspunkt i kapitel otte får en maveplasker bliver han så mopset at han først viser sig igen efter tre kapitler. Senere, i forbindelse med en tidlig socialdemokratisk demonstration, får han sæbevand i øjnene mens han bader løs inde på byens hotel samtidig med at demonstranterne defilerer forbi nede på gaden. Vi får intet at vide om hvad der kæmpes for under de røde faner og hvad der videre sker i kampen for mindsteløn og organisering af arbejderne i fagforeninger, kun at John Petersen kaster sæben fra sig i arrigskab. Man får indtryk af en virkelig negativ mand uden hjerne! Er forfatteren gal? Vanvittig eller i stand til at skjule at han kan bruge hovedet? Bogen er en opvisning i overstrømmende uduelighed. Selvfølgelig! Nu forstår jeg! 1000 gange undskyld, men erkendelsen kom som et lyn. Det er jo toksisk maskulinitet bogen handler om!
