Jeg kendte engang en bamse der tænkte på John F. Kennedy hver formiddag klokken 11:00. Han døde en skrækkelig død. En fyr ved navn Vagn havde konstrueret et kæmpe, fuldkommen sort, ur der hang i en kran. Det faldt ned over bamsen og maste ham. Han blev flad og hvad skulle han så stille op? Jo, han tog opstilling nede ved havnen og fiskede med en lur. Ved siden af en der hed Beate. Ved siden af en der hed Jørgen. Ved siden af en der hed Markus. Ved at tage rifler på benene forhindrede han fiskene i at nappe. Hvad er kærligheden uden Ånden? Sådan tænkte Beate, Jørgen og Markus når bamsen blæste i luren. Men bamsen tænkte på sorte ure, sorte hængsler, sorte dykkerklokker og sorte rygsække. Han var jo trods alt blevet flad. Det måtte man lade ham.
