Marieke Lucas Rijnevelds debutbog er besnærende sat sammen men tynget af alt for forskruet klippefaste familieværdier. En person der har fået selve kristendommen religionsgaltihalsen som barn kan ikke samtidig være forfatter og er det i dette tilfælde heller ikke. Men eftersom bogen viser at mennesker ikke rejser sig efter en sorg i selve livet er den læseværdig. At flere lammede mennesker forbliver netop lammede er en af mine hede og mest vidtfavnende drømme. Vi må som samfund skabe indbydende sikkerhedszoner omkring alle borgere og glæde os over ensomhed, singler, isolation samt kvie, savn og smerte i forbindelse med vellystkompassets falmen omkring 50-årsalderen.
