Home Non-categorized Brando Dalfrøcies: “Selv hvis familien er et lille uanseligt væsen ligesom et...

Brando Dalfrøcies: “Selv hvis familien er et lille uanseligt væsen ligesom et lille, halvfremmed, haltende barn kan den logisk set ikke være en del af familien.”

493

Dalfrøcies mener der er noget om snakken: Familien kan faktisk være et lille ømskindet væsen, selvom de fleste nok tænker på familien som en større eller mindre gruppe af beslægtede mennesker der typisk har brugt meget tid sammen og således deler såvel de festlige arv og miljø som de knap så festlige familieroller med hinanden. Fest møder ufest, men alle glemmer Puppa Pokka!

“I en dysfunktionel familie skriver man ikke til hinanden om stivnethed for det er alt for kedeligt og fordi det meste, på nær livet og noget beg, er stivnet og trængt halvvejs ned i jorden. Men man kan skrive til Puppa Pokka, det væsen der er familien, ja, er ansat til det, selvom det i virkeligheden ansøgte om stillingen som landbrugsminister i Brasilien og blev ignoreret fordi ansøgningen var et grønt, ubeskrevet postkort der i lang tid havde ligget på en bunke grå, grå filt. Grå.”

“Puppa Pokka er ligeglad med stivnethed. Han vil bare gerne se tingene og primært sine medlemmer fysisk og tæt på og stå mut i haven ved hækken for han har store øjne. Puppa Pokka snøfter, men ikke af nogen bestemt grund.”

Desværre er det jo sådan at Puppa Pokka i rigtig dysfunktionelle familier er død. Mast under en kæmpe vinkelsliber.

“Så må man ikke gå hen til ham.”

Hvorfor må man ikke gå hen til Puppa Pokka hvis han er død?

“Så bliver han til noget af det mest farlige der findes.

Farligere end hvis der står nogen i riddertiden og hælder brændende olie ned?

“Langt farligere. Langt langt langt farligere.”

Så forestil dig at du er en lille bitte døende mus og der kommer en los.

“Ja.”

Forestiller du dig det lige nu?

“Det gjorde jeg lige før da du sagde det, men jeg kan da godt gøre det igen.”

Men det jeg siger er at så længe der er liv er der håb.

“Men kærligheden svider håbet.”

Jeg troede at kærligheden hyggede om håbet.

“Den slags ville Puppa Pokka ikke tillade. Han vil hellere se kærligheden brænde.”

Nu lyder Puppa Pokka pludselig anderledes end den beskrivelse du efterlod da du gik en lang tur på min fod.

“Nej.”

Jo, først kunne han være død og nu lyder han ærlig talt ligesom dig.

“Nej da!”

Jo. Du tager patent på Pippa Pukka.

“Patent på Billie Holiday. Nej, nu har jeg aldrig.”

Men jeg kan ikke udstå Pippa Puppa hvis han skal være ligesom en bestemt person i verden i Raseriland.

Previous articleFilm: “Intelligence”
Next articleBrando Dalfrøcies: ”En lille pik gør også indtryk. Men det er mest i kraft af dens begrænsede størrelse.”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.