Hvad er forfængelighed?
“Jeg er så træt af sætningerne: ‘at elske fuldt og helt’ og ‘at elske dybt og inderligt’. Der er ingen grund til at bruge de sætninger (særninger) i nogen situationer. De vil blive misforståede. I bedste fald er de sentimentale. I værste fald er de manipulerende. De forudsætter at vi kan erkende kærligheden fuldt og helt. Det kan vi ikke. Det er forfængelighed.”
Er du et spøgelse?
“Ja, jeg er.”
Jeg er også et spøgelse. Et spøgelse gjort af drømme. Hvis jeg ikke havde haft mine fremragende åndelige evner ville jeg være blevet til en god gammeldags rød traktor for længe siden.
“Og nu prøver du af al magt at få folk til at forstå ‘spillereglerne for kristendommen i den moderne verden’ og udskifter med ‘postmoderne’ hvis du vil have fat i en dame.”
Mit seneste bud er det rene udsalg. Se på overskriften. Den har jeg accepteret som min letfordøjelige påstand i et hurtigt, flygtigt medieunivers.
“Vi er nærmere to stoddere end vi er spøgelser.”
Hihi.
“Hahaha.”
Vi sidder her og ser sjuskede ud.
“Vinden blæser.”
Vinden har blæst på dig så du ikke engang har stoppet skjorten ned i bukserne.
“Vinden har blæst på dig så du har glemt at barbere dig.”
Hihi. Du er alligevel den mest stodderagtige.
“Jamen prøv at se på de praktiske implikationer for familien Dannerskiold hvis de havde gået i kirke regelmæssigt. Jeg ser ting folde sig ud. Liv. Kunst.”
Ved du hvad jeg ser?
“Bibler. Bibler overalt. Bibelkommentarer. Sådan et hjem har jeg været i.”
Jeg ved ikke hverken ud eller ind. Derfor vil jeg godt forbeholde mig retten til at kalde mig spøgelse.
“Hihi. Og du tilslutter dig uhøjtideligheden.”
Haha. Ja, det kan godt være det lød lidt højtideligt, det jeg netop fik sagt.