Julen er fyldt med tanker, forberedelser kalder vi dem. Forberedelser til at vi bare kan slappe af med kasseformede vidnesbyrd om at vi trods alt, blandt andet trods anstrengelserne i forbindelse med disse tanker, elsker hinanden. Fænomenologerne, en retning indenfor filosofien som Edmund Husserl grundlagde, siger at vores tanker altid er “om noget”. De er intentionale ja de er. Nogle af os sysler i den forbindelse med at tænke på andre, mens andre tænker på ”det hele”. Atter andre tænker på kærligheden. Atter andre reflekterer over gaver. De fleste forsøger at løse udfordringen ved at ”tænke på alting” for alting rummer både andre, ”det hele”, kærligheden og gaver. Men det er ikke alle der magter at ”tænke på alting” uden at blive julestressede. I Laslo Fødenkiks’ familie i det gamle Lyngby har de derfor gjort tingene enklere, fordi de er blevet enige om kun at tænke på kærligheden. Det sidder de så og gør mens støvet samler sig i krogene. I virkeligheden bor der kun ét menneske på adressen. Det er Laslo Fødenkiks. Det må vi være ærlige at sige. Og see, det er just det forfærdelige. At tænke på kærligheden er at være uden for den, hvilket man i sagens natur ikke kan være, men at tænke på den er at gøre et forsøg og det er sørgeligt for den det gælder. Lad os ikke bruge rodet sprog om de ensommes jul men for en stund sørge med og se på hvad sorg er, rent eksistentielt, for os alle. 1. Tabssorg: Det kan være at en væsentlig årsag til at Laslo er ensom er at han savner én som ikke er i blandt os mere. 2. Ensomhed: Det giver næsten sig selv at Laslo er ensom, for han har ikke nogen at fejre jul med. 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad: Han brydes med mange ting som hele tiden væver sig sammen. Blandt andet kan han ikke føle hvem han er. Er han den glade? Er han det glade barn? Er han det triste barn? 4. Længsel: Og så længslen. Efter at alt var anderledes. Jo, julen er en stor og ensom styrkeprøve for ensomme Laslo. Vi kan ikke gøre lidt for Laslo med mindre vi virkelig bruger vores forstand og analyserer rigtig, rigtig meget og taler og “lader os støtte” af vores aller aller nærmeste. Den brave Laslo. Der tager et par dansetrin og kigger ud bag gardinet.