„Nej. Det ville være fuldkommen ude i skoven at hævde at en bamse repræsenterer noget psykologisk. For at kunne gøre det…“
Jeg mener jo ikke at en bamse kan optræde som psykolog.
„For at kunne gøre det…“
Du kan ikke betale en bamse.
„For at kunne gøre det…“
Du kan ikke henvende dig alfaderligt til en bamse og sige sååå lille psykolog.
„For at kunne gøre det, for at kunne hævde at en bamse repræsenterer noget psykologisk…“
Det er jo noget komplet vrøvl det du siger.
„Nåja.“
Psykologerne hævder netop at bamser i barnets verden udgør substitutionsobjekter for forældrene.
„Men for at kunne udfylde denne rolle, måtte de være meget højere og tage til Kos med den lille, selvom barnet hellere vil være på legepladsen.“
Nu er jeg forvirret. Jeg kan slet ikke regne ud hvordan en bamse der, som jeg tror vi er enige om, Helge Baunekvast, netop er lavere end forældrene kan repræsentere dem. Det er jo det rene vanvid. Er det barnet der er en bedrager eller Knot Lærke?
„Bwaa!“
Sååå, min egen. Ikke græde… Hvis vi lige vender blikket mod Knot Lærke og de anklager som ærlige, rige mennesker har fremsat mod ham.
„I mine øjne er det hele en misforståelse. De genskabte bamser ligner de bortkomne bamser 70 procent og har rødt tøj. Men de leveres i æg og det fremkalder en naturlig skuffelse.“
Det hersker der ingen tvivl om.