Professor Brede er ikke professor. Det ser jeg med det samme på hans to par gummistøvler i entréen. Senest har han udbredt sig om forskellen mellem mænd og kvinder. Det er, som han indrømmer, en “lille” forskel og derfor ligger der to luppe klar på bordet ved siden af vores tekopper. Jeg undrer mig over dem, men regner med at det er en lille gimmick som den lille mand har udtænkt. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at røre ved min. Der er en ulækker elastik viklet omkring. Mærkelig nok er der også en fane.
Hvori består den lille forskel?
“Forestil dig et menneske du i grunden elsker der kryber.”
Ok.
“Vil du sige der er tale om et kryb med menneskelige egenskaber eller et menneske med kryblignende egenskaber?”
Det første, må jeg nok erkende.
“Hvorfor?”
Ved ikke.
“Det er fordi du er en mand. Du lægger kortene på bordet. Diskret. Du siger tingene ligeud, i det mindste for dig selv. I din kærlighed elsker du jo alligevel. Du tilfører billedet af krybet med menneskelige egenskaber varme. Krybet stiger op. Miraklet sker. Mandens mirakel. Dine, Robert Flemmingsen, i øvrigt kønsuafhængige, livsomstændigheder er at du står op og ikke kryber. En kvinde ville sige der selvfølgelig er tale om et menneske der kryber og ikke et kryb der er menneskeligt. Det kvindelige sprog om magt og kærlighed dominerer i dag. Så folk der ligger ned og maver sig frem mellem græstuer og pinde får for lidt opmærksomhed.”
Har du noget i mod at holde bøtte?
“Jo.”
Det var bare et indfald jeg lige fik. Er forslag.
“Det er sikkert en glimrende idé i hvert fald.”
Jeg skubber til min lup med en tændstik uden svovl som ligger på mit knæ.
“Hvorfor lå der en tændstik uden svovl på dit knæ?”
Det er min lille hemmelighed.
“Den var lille, i hvert fald.”
Ja.
“Kvinder vil kramme mildt. Mænd vil drille varmt. Derfor er mand plus kvinde en fantastisk opfindelse.”
Hvordan at forstå?
“Derved at de begge tager fejl og derved at de ophæver hinandens fejl.”
