En af mine forfædre boede i et bur. Siden er mit blod blevet blandet med så mange fortræffelige at jeg nu bor i et hus. Buret har jeg dog endnu som et kært minde. Det står ude i svinestalden hvor svinene kan se på det og drømme: “mon mit blod en dag bliver blandet med fortræffelige, at jeg en dag vil optræde i et hus? Da skal der være et forhæng så halvdelen af stuen blive til et theater og den anden halvdel til et kålbed og den sidste halvdel til Henckelsuppe!”
Svinske tanker.
Men den uøkologiske svineavl i Danmark forbliver en skandale. Derfor har jeg skrevet følgende lille stykke. For hvad er Henckelsuppe og hvor har du sat den og har du tjekket holdbarheden?
Henckel er en kvinde som der ikke er mange af længere. Hun er nemlig sød. Hun lugter, hun prutter, men hun er sød.
Hvis du en dag kommer forbi Henckel så kør ad Henckelvej hen til den trekantede tankstation og spørg efter Den Henckel. Sådan hedder hun nemlig. Den Henckel. Den anden Henckel er en skidt kvinde som lader sin mand bo i et palæ. Tankpasseren vil da udstøde et dyrisk skrig fordi han er bange for at du vil stjæle sødheden fra Den Henckel. Den Henckel vil høre skriget inde fra sin seng og blive bange for at du vil stjæle sødheden fra hende. Det gælder altså i første omgang om at få dem til at holde op med at skrige for skriger man længe nok forsvinder sødheden fra selv den mildeste sjæl og man kommer til at gå på fine restauranter og i det hele taget opføre sig så man ikke er til at holde ud at være i nærheden af for os andre. Men alt det ordner Suppeskrig, medarbejderen fra anden til venstre. Så på den måde kommer der da i hvert fald lidt ro over tingene.
