“Den svævende skov stopper piben og trasker let om hjertet igennem de tørre efterårsbøgeblade som efterhånden bliver dybere så til slut kun hovedet stikker op. Vi er inde i en endnu større skov. Og nu det hjertegribende gensyn. Skålen! Den gamle ven! Dér lige ved træt! Halvt fuld af klamt vand, nøjagtig som i gamle dage. Caramba! Danse deres gamle dans og så følges ad til dannerkager hos borgmesterens.”
Barnet gør store øjne, men desværre ikke over historien som forekommer absolut tåbelig. Mens Julius har indledt sin beretning er 60 fugle af forskellige arter landet i barnets hår. Barnet fejer dem væk.
“Borgmesteren og borgmesterens kone tog varmt imod de to vejfarende der var blevet som snebolde af at være barnlige sammen.”
Barnet gør små og utilfredse øjne og kaster solen hen på Julius så kun den højre halvdel bliver tilbage. Barnet lapper Julius.
“Mmff.”
Barnet er kommet til at sy Julius forkert sammen. Barnet retter fejlen.
