“Kom og vær med i de eksistentielle øvelser!”
En mand der præsenterer sig som Tusindfryd stikker mig en glittet seddel med en webadresse.
Tak!
“Denne hjemmeside tryller dig om til et spagfærdigt nervevrag der tygger på tingene og brøler af grin. Det er ikke fup! Kun unge og virkelig energiske mennesker har energi til at få klaps af tilværelsen. Lyt i stedet! Vi tror på at kommunikation er skiftevis lytning. Lyt din torsk! Ikke komme med råd! Ikke sige “ja” med hjernen men med hjertet!”
Det lyder ærlig talt både fristende og tillokkende, men kan du ikke se jeg slæber på otte papkasser fyldt med ragelse?
“Hvad snakker du om?”
Jo. Lige her!
“Hvad mener du?”
De her kasser. Akvariet oven på.
“Nå jo!! Høhø.”
Men spændende webprojekt I har gang i.
“Nå det. Det er pisse ligegyldigt. Vi skal se hvad der er i de kasser mand!”
Du må gerne få halvdelen af dem. Det er bare pindebrænde.
“Må jeg snuppe akvariet?”
Ja!! For filen må du da det!!
“Så er artiklen ved at være slut?”
Det har du ret i. Det må være på de tider.
