Der findes på en eller anden måde humor.
Ja. Det er rigtigt. Vil du have te?
Du laver ikke andet end at drikke te.
Jeg tænder også næsten røgelsespinde. Næsten, i hvert fald.
Nej! I det tilfælde går jeg min vej!
Vent, Iris, jeg sagde “næsten”.
Jeg hedder Svend. Ikke Iris.
Jeg laver næsten meditation.
Jamen så skal jeg ikke spolere din eftermiddag. Jeg har meget stor respekt for meditation. Og endnu større for dem der dyrker den. Så jeg skal sandelig ikke afbryde dig. Din åbentbart skemalagte indre ro er vigtigere end vores hyggestund eftersom vi mødtes uplanlagt. Jeg sad i en hat. Du i en hue. Du rystede på hænderne på posthuset. Du fumlede med klisterpapiret. Du smilede usikkert til min underbo. Vi kan mødes en anden gang du.
Hvorfor? Nu taler jeg jo med dig.
Du får det til at lyde så hyggeligt. Te-mediations-røgelsespindagtigt at “Nu taler du jo med mig”.
Jeg håber, vi kan samtale og le. Hihi.
Ja, men du er tysker. En tedrikker fra det tidligere Østtyskland køber jeg. Ikke en dengse fra Bonn. Hihi.
Hahaha.
Hihi. Ha.
Hahahaha.
Hihi. Ja. Nej, tyskere kan godt lide stor musik. Ikke tehygge, men Weissbier og højrøstet snak. Giv mig al den te du har i huset.
Jamen det virker helt uberettiget.
Jeg skal nemlig hjem og meditere.
