Home Non-categorized “Der vimses”: 1. Akt, 14. Scene

“Der vimses”: 1. Akt, 14. Scene

12

[Anne Lise og detektiven ved et cafébord med hver deres kaffekop og kagetallerken]

Hvorfor valgte du at opgive at praktisere som psykiater fremfor at hellige dig detektivgerningen?

Det er fem år siden jeg traf beslutningen efter grundige overvejelser for og imod. Af samme grund som mennesker nutildags svælger i hurtige nyheder og krimier fremfor at nøjes med at læse John Steinbeck og leve stille og fredeligt.

Din beslutning lyder fuldkommen tåbelig og irrationel, men jeg kan egentlig godt lide detektiver. I svarer fuldkommen til mit billede af mænd som I er flest. Logiske tørvetrillere der lever oppe i verdensrummet. Og så lugter I godt. Det kan jeg mærke. Du lugter godt.

Hvordan mærkede du det?

Min lugtesans.

Snedigt. Tak. Årsagen er nu en simpel parfume.

Det er en fin parfume. Der er noget unisex over den. Tillad mig at spørge om ikke du savner den prestige der er forbundet med at være psykiater?

Jo.

Jo?

Jo. Det gør jeg da.

Du skal ikke være ked af det. En gang psykiater, altid psykiater.

Jeg savner mest patienterne og det jeg kalder psykiatriens varmefelt.

Det må du forklare nærmere for mig. Jeg er ganske uskolet hvad angår såvel psykoterapi som psykoanalyse og de der selvbestaltede fuskere, hvad hedder de?

De hedder fusketerapeuter.

Fortæl mig endelig om psykiatriens varmefelt.

Det kan ikke forklares med ord. Fortæl mig om dig selv, Anne Lise.

Jeg er seksuelt frustreret.

Jeg kan tilbyde en detektivisk undersøgelse.

Jeg elsker Abraham. Min seksuelle frustration gælder ham og mig. Du må ikke undersøge mig.

Ikke den type undersøgelse hvor vi to knalder. Det jeg tilbyder er en detektivisk undersøgelse af jeres seksuelle frustrationer som vil beløbe sig til i omegnen af 145.000 kroner hvor jeg efter bedste evne vil overgå tiden. Tiden som læger alle sår. Jeg vil læge sårene på halv tid.

Hvad skal resten af tiden så bruges til?

Sightseeing.

Det er dyrt. 145.000 er et solidt tal. Noget i mig siger at jeg skal slå til uden at blinke. Tager du MobilePay?

Nummeret står på mit kort. [Fisker sin tegnebog frem fra inderlommen og rækker hende Anne Lise sit visitkort. Hun tager imod kortet og taster ivrigt på sin telefon, mens han taler videre] Seksuelle frustrationer må man jo tage alvorligt for at undgå at blive bitter, ond, skinhellig, forsømmelig, trist og snøvlende.

[Ser op fra sin telefon] Må man ikke være snøvlende?

Jo. Vi siger 125.000. Du får nedslag i prisen.

125.000 er for lidt. Ja, det er en underpris der underkender såvel min solide månedsløn som min kærlighed til Abraham.

Abraham er en heldig kartoffel.

Nu lover-lover-lover du ikke at bruge alle pengene på en dyr seng, for Abraham og jeg kan sagtens klare os med en normal seng. Brug pengene på dig selv. Tag ud og rejs. Du er så ung og nuttet.

Øh. Jeg håber da at alle i hele verden er unge.

[Lys slukkes]

Previous article“Der vimses”: 1.Akt, 13. Scene
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.