Home Non-categorized ”Der vimses”: 1. Akt, 4. Scene

”Der vimses”: 1. Akt, 4. Scene

25

[Bænk. Detektiven og børneflokken fra skoleklassen, børnene klædt i skoleuniformer, skuespiller 1 og 2 ligeså. Børnene er stumme statister der følger med i flok. Skuespiller 1 og 2 er deres talsmænd.]

Detektiven: Kom, børn. Nu går vi op til kærlighedens bænk. Se! Der er den.

Skuespiller 1: Den frembyder ingen detaljer. Det er en tom bænk.

Detektiven: Sådan er det ikke med bænke. En bænk er næsten altid tom.

Skuespiller 2: [Skuespiller 2 er jovial, i-sig-selv-hvilende og fåmælt gennem hele stykket. Skuespiller 1 er mere pågående, umoden, dominerende, frisk-på-den og bramfri, en jokerfigur.] Den er fuld af gammel kærlighed.

Detektiven: Cirka.

Skuespiller 1: Cirka?

Detektiven: Se nærmere efter! Der sidder nogen på bænken.

Skuespiller 1: To ånder?

Detektiven: To ånder.

Skuespiller 2: I skal ikke være bange, børn.

Skuespiller 1: Jeg er bange.

Detektiven: Ånder er naturlige.

Skuespiller 1: Skønånder? Digtere? Hvad kan I se? Jeg ser intet.

Detektiver: Betragt med hjertet. [Klapper skuespiller 1 og dernæst sig selv på brystet.]

Skuespiller 2: Ånder er bare kroppe minus alt det fysiske.

Detektiven: Ånder er teknisk set det der bliver tilbage når krop, sjæl, psykiatri og diverse eksistentielle mellemregninger fratrækkes. Nu skal vi se. Vi behøver ingen lup. Det er sikkert og vist.

[Strygere. Faretruende. Mystisk, hvidt lys og røg omkring bænken.]

Skuespiller 1: Det er Abraham og Anne Lise!

Detektiven: Korrekt. Korrekt. Hvad siger de?

Højttaler: Her må jeg blive jer svar skyldig.

[Lys ud. Lys. Abraham og Anne Lise på bænken.]

Abraham: Jeg kunne mærke et vindpust lige før.

Anne Lise: Jeg mærkede det også.

Abraham: Hvis du begynder din talestrøm igen så fordufter dette tidspunkt. Denne mulighed! Du må huske på at du er en stærk kvinde og så fortælle mig hvad jeg skal gøre.

Anne Lise: Jeg kan ikke fortælle dig det. Den slags skal komme fra dig.

Højttaleren: [Hvisker] Fortæl ham det…

Anne Lise: Er der ikke noget du vil spørge mig om, Abraham?

Højttaleren: [Hvisker] Fortæl ham det…

Abraham: Jo. Noget med bilen.

Anne Lise: Ja.

Højttaleren: [Hvisker] Fortæl ham det…

Abraham: Der ligger noget i bilen.

Anne Lise: Ja.

Abraham: Noget højt?

Anne Lise: Nej.

Abraham: Noget lavt?

Anne Lise: Ja.

Abraham: Noget firkantet?

Anne Lise: Ja.

Anne Lise: Den hemmelige fil. Dokumentet. Min iPad. Vi må ned til bilen før de andre får fat i filen og læser den.

[Lys ud. Lys. Detektiven. Børnene. Skuespiller 1 og 2. I samme position som førhen]

Detektiven: Ser man det. En hemmelig fil i bilen. Det lader til at Abraham har forfattet et såkaldt ensidigt kærlighedsdokument vedrørende Anne Lise og ham, før de kom her til slottet.

Skuespiller 1: Men hvordan kan han have skrevet noget fornuftigt før han mødte mig?

Detektiven: [Hercule Poirot-agtigt, bedrevidende] Det spørger jeg også mig selv om. Men jeg er ligeglad, ud fra den betragtning at et ensidigt kærlighedsdokument på dette tidspunkt af handlingen vil hypnotisere dem tekstuelt og bringe dem i en sær, sær tilstand af fortidsskrift der overtager begivenhederne. Tillad mig at bruge en metafor: Sidste års mode inden for hjertebeklædning vil spolere det hele.

Skuespiller 1: Jeg protesterer! Abraham havde ingen seksuel selvtillid før han kom hertil, ejheller tillid til sin egen personlighed. Dokumentet må være det rene pladder.

Detektiven: Dokumentet er forsvundet! Alle de tilstedeværende er under mistanke!

Skuespiller 2: Seksuel selvtillid. Tillid til sin egen personlighed. Se! Nu bestiller de pizza!

Previous articleTak, Gud, for dagen som nu er til ende
Next articleTak, Gud, for denne dags glæder
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.