[Skuespiller 1 liggende med krydsede arme på lit de parade briksen, dog ikke med blomster over sig. Simone på stolen ved siden af.]
Simone: Skuespiller 1, denne eftermiddagssession markerer afslutningen på vores terapi.
Skuespiller 1: Vores?
Simone: Din. Dit terapiforløb.
Skuespiller 1: Tak for din forståelse gennem disse fem år.
Simone: I lige måde.
Skuespiller 1: Tak for at jeg måtte få lov at trøste dig da du ringede i går og blev til en umådeholden, umættelig seksuel kvindefigur.
Simone: Jeg var ikke en umådeholden, umættelig seksuel kvindefigur ved samtalens begyndelse.
Skuespiller 1: Nej, da græd du.
[Lys ud. Lys. En tom stol står tilbage, hvor Simone lige før sad. Skuespiller 1 svinger sig op fra briksen og står med front mod publikum.]
Skuespiller 1: Det har vist sig statistisk at terapiforløb overalt i Danmark finder deres naturlige afslutning når ordet Berlingske er blevet sagt tre gange. Bum! Berlingske er opskriften på alle danske forfatteres og dramatikeres succes eller mangel på samme. Hvorfor? [Fanger en imaginær publikummers blik og taler videre med ham/hende. Lyskegle fanger en åben, smilende publikummer i nærheden af hvor skuespiller 1 kigger hen og holdes fast på vedkommende i det følgende] Fordi vi ikke har et dannet borgerskab i Danmark. [Eventuelt improviseret dialog med publikummeren i lyskeglen.] Der er ikke brug for at tage sig sammen. Det er sådan det er. Stå på egne ben. Det er sagen! Vi er utætte. Berlingske. Vi er omskiftelige. Berlingske. Vi er delvist onde. Det er da elskeligt i sig selv! Berlingske. [Lys ud]
[Person kommer ind i mørket med staldlygte. Ansigt ikke synligt.]
Højttaler: [Taler dæmpet] Hallo! Jeg leder efter den ansvarlige. Er det detektiven fordi han kalder sig detektiv. Er det humanisten fordi hun kalder sig psykolog? Er det døden? Jeg er kommet til slottet for at få ryddet op. [Lys ud]
