Home Non-categorized ”Der vimses”: 1. Akt, 6. Scene

”Der vimses”: 1. Akt, 6. Scene

24

[Skuespiller 1 liggende med krydsede arme på lit de parade briksen, dog ikke med blomster over sig. Simone på stolen ved siden af.]

Simone: Skuespiller 1, denne eftermiddagssession markerer afslutningen på vores terapi.

Skuespiller 1: Vores?

Simone: Din. Dit terapiforløb.

Skuespiller 1: Tak for din forståelse gennem disse fem år.

Simone: I lige måde.

Skuespiller 1: Tak for at jeg måtte få lov at trøste dig da du ringede i går og blev til en umådeholden, umættelig seksuel kvindefigur.

Simone: Jeg var ikke en umådeholden, umættelig seksuel kvindefigur ved samtalens begyndelse.

Skuespiller 1: Nej, da græd du.

[Lys ud. Lys. En tom stol står tilbage, hvor Simone lige før sad. Skuespiller 1 svinger sig op fra briksen og står med front mod publikum.]

Skuespiller 1: Det har vist sig statistisk at terapiforløb overalt i Danmark finder deres naturlige afslutning når ordet Berlingske er blevet sagt tre gange. Bum! Berlingske er opskriften på alle danske forfatteres og dramatikeres succes eller mangel på samme. Hvorfor? [Fanger en imaginær publikummers blik og taler videre med ham/hende. Lyskegle fanger en åben, smilende publikummer i nærheden af hvor skuespiller 1 kigger hen og holdes fast på vedkommende i det følgende] Fordi vi ikke har et dannet borgerskab i Danmark. [Eventuelt improviseret dialog med publikummeren i lyskeglen.] Der er ikke brug for at tage sig sammen. Det er sådan det er. Stå på egne ben. Det er sagen! Vi er utætte. Berlingske. Vi er omskiftelige. Berlingske. Vi er delvist onde. Det er da elskeligt i sig selv! Berlingske. [Lys ud]

[Person kommer ind i mørket med staldlygte. Ansigt ikke synligt.]

Højttaler: [Taler dæmpet] Hallo! Jeg leder efter den ansvarlige. Er det detektiven fordi han kalder sig detektiv. Er det humanisten fordi hun kalder sig psykolog? Er det døden? Jeg er kommet til slottet for at få ryddet op. [Lys ud]

Previous articleTak, Gud, for denne dags stille glæde
Next articleTak, Gud, for denne dags fredfyldte glæde
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.