Rasp falder mens folk ligger inde i husene i deres senge.
”Udenfor falder raspen.”
Når så mange mennesker oplever voldsomme raspfald ned i hovedet er der så ikke noget hyklerisk i at fortie det?
”Hvorfor?”
Du kommer ind med rasp i håret og på skuldrene. Ind i husene hvor folk ligger i deres senge.
”Jeg kommer ind med rasp på skuldrene ja. Det første er rigtigt nok. Men folk er limet til væggen. De sidder på billedernes plads og billederne står og kigger på væggen hvor folk hænger.”
Jo, men det afskærer dem altså ikke fra at gå ned fra væggen og lægge sig i sengen.
”Der er for langt hen til sengen.”
Hvad?
”Der er over 200 kilometer. Selv en bil ville nå at bryde sammen tre gange før den kom i nærheden af at køre 200 kilometer.”
Det er jo vanvid. Det er fuldkommen galimatias. Jeg har aldrig hørt noget så forrykt. Det er usandt. Det er væmmeligt at sige sådan noget når du endelig kommer i avisen. Barskt. Uudsovet. Latterligt. Frygteligt. Granatæble. Kål.
”Du skal ikke lave sjov med raspfald.”
Men jeg laver sjov med raspfald. Hør: Hahaha! Jeg griner af raspfald, hov, hvad var det.
”Nu falder raspen.”
Hold lige kæft. På taget. Det dunker.
”Sække med rasp.”
Jeg ville have foretrukket brødterninger. Hvem nedkalder sådan en frygtelig skæbne over mit velbyggede pandekagehus? Av! Raspen gennembryder loftet! Vi er fortabte!
”Av!”
Av!