På de gode dage er jeg en småfarlig bobbelboer
og må nødvendigvis opfatte andre som tilsvarende
jeg kan nemlig ikke se ud over mine projektioner
alle skal tilsyneladende tænke ligesom mig
ellers står verden ikke længere
så jeg må virkelig advare mod selvindsigt
højsind er måske ikke er arkimedisk punkt
men det luner.
Jeg spidser min pen mens jeg tænker
hvad skal det nytte.
”Jeg har for lidt jordforbindelse til at Janteloven generer mig.”
Sådan skrev ræven i mig i går
og det er et udmærket varemærke
som jeg gerne vil stå ved
det er bare ikke rigtig mig.
Grundtvig er da meget god til at holde dommedag over sig selv
jeg kan også lide at synge hans salmer
men ikke uden dem
der altid er min familie.
Sex er sådan en hektisk åndelighed,
når man lider af fodsvamp og hælespore
alligevel savner jeg det
så dette er bare en note-to-self
Hvordan var det egentlig man gjorde?
Mine 7 tænkere
Lagerlöf,
Kierkegaard,
Steinbeck,
Austen,
Södergran,
Wilde,
og gamle Wittgenstein
ved det tilsyneladende ikke.
Egentlig kunne jeg godt forledes
til at sige, med de såkaldte husmødre,
som jeg ikke ved om findes,
skriv levende om sex.
Altså lover jeg mig selv at læse
fifty shades
der handler om små angste småfarlige bobbelboere
der invaderes i deres bobler
af andre småfarlige bobbelboere.
Og derved ender mit digt ved
mumitroldene
der så det småfarlige uden for boblen og
ret hurtigt
identificerede det som et flydende teater
og undersøgte det efter bedste evne
mens murren gik sine egne veje.
Mit bord bugner af lektier
jeg er en privilegeret rad.
