Jeg elsker det diskrete menneske og det distræte menneske.
Mennesket i dets diskretion.
Mennesket i dets distraktion.
Ikke det stemmeafgivende menneske.
Til nød det ytrende menneske, men her kun filosofferne der tør køre vores egen stil helt ud i vores egen os-selv-indbefattende praxis.
Heldigvis er stemmeafgivning forbundet
med diskretion i form af et gardin.
Uheldigvis kan man se fødderne
under gardinet.
De står.
De står så dumt.
