Dengang vi gik på det rigtige universitet var 13-tallet noget man fik når man var præcis dobbelt så dygtig som læreren. Det var tungt for læreren. Og fuldkommen uoverskueligt for studenten der ikke anede hvad læreren kunne og ikke kunne. Kun at hun ikke var særlig klog. Men hvorfor var hun så ansat på et universitet? Spørgsmålene var mange. På efteruniversitetet tager man tingene lidt mere stille og roligt. Alle er blevet lærere. En sjælden gang imellem dukker en ægte professor op som knipser det sagnomspundne stykke tyggegummi op i luften.
I går skete der noget mærkeligt.
Harnødv Depp greb tyggegummistykket og krammede det med begge hænder. Jeg spurgte forsigtigt men ganske højt, faktisk larmende, hvad han foretog sig.
“Det er mit. Det er min værdighed.”
Vi nåede lige at dukke os. En fyr med så udsat en form for værdighed skal man dukke sig for ret hurtigt. Ellers hænger tingene ligesom ikke rigtig sammen.
