Eno Takhøj, du havde igennem en årrække gjort et vældig godt indtryk. Og så kommer du til at skrive noget på Facebook som fjerner gulvbrædderne under dig.
“Hele min krop ligger vandret i luften. Min arm stikker ud sådan her. Irn.”
(Redaktionen: Prøv, Eno, at lade være med at få det til at lyde morsomt. Få det til at lyde alvorligt.)
Men der er så et cementgulv neden under.
“Jeg smadrer ned på cementen. BANG!!”
Det var altsammen noget med et buskads.
“BANG!!”
