Du definerer mennesket som en rar størrelse.
“Ja.”
Vil du fortælle lidt om hvordan man kan bruge definitionen i det daglige?
“Man kan ikke bruge den til synderlig meget. Den er for uambitiøs. Den er for svag.”
Kan man bruge den til at forstå menneskets natur?
“Det vil jeg stærkt fraråde.”
Hvorfor har du brugt tid på at finde på definitionen?
“Det er for at distrahere.”
Distrahere? Distrahere i forhold til hvad?
“Sko. Fingeraftryk. Regnestykker. Alle den slags ting man opbevarer i køkkenet.”
Der fik jeg dig! Sko opbevarer man i et kar af glas.
“Men du vil bemærke, at man opbevarer karret af glas i køkkenet.”
Snedigt. Ok, du har ret. Du argumenterer stærkt, må jeg sige. Det er stærke sager.
“Jeg håber jeg er usædvanligt klog, for ellers ville der ikke være en tøddel at lave her i denne fine og vældige by.”
Du bruger tøddel forkert.
“Vel gør jeg ej.”
Ha! Det var knageme godt du stod fast. 2-0 til dig.
“Det var knageme godt gennemskuet at jeg stod fast og ikke lod mig rokke og gavmildt af dig oven i købet. Så er stillingen 2-1.”
Fik jeg nu et point? Nej. Det er fuldkommen vildt.
“Du fik det point du fik.”
Jeg skal lige på toilettet. Jeg skynder mig.
