Den dygtige moralteolog Peter Bline blev her til morgen fundet på sit kontor hvor han har siddet forstenet siden 1974. Ved fundet var han overrasket, godt i stand, meget meget rig, stærk til at huske, med et fast greb om en vase, charmerende, vennesæl, ivrig og havde noget siddende i mundvigen.
Han vrøvlede kolossalt: ‘Det indre er det vigtigste. Men du må nok huske at jeg ser verden sådan at man har forskellige selver gennem livet. Hver især er de en funktion af et til flere af de tidligere. Det er mærkeligt. Hvordan opretholder vi venskaber og tillidsrelationer når vi hele tiden forandrer os er et af de store spørgsmål. Det har jeg ikke skrevet en bog om. Og det er jeg egentlig glad for. Bøger kan være så lange.’
